Arbejdsskadeerstatning – erstatning efter arbejdsskader / arbejdsulykker

I forbindelse med arbejdsskader sondres der mellem to forskellige typer af arbejdsskader. Man kan enten være ude for en arbejdsulykke eller pådrage sig en erhvervssygdom. Der er ikke forskel i de to skadestyper i forhold til erstatningsudbetalingen, men bevisbyrden er forskellig. Dermed kan typen af arbejdsskade have betydning for din mulighed for at opnå erstatning.

Arbejdsulykke

En arbejdsulykke defineres som personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. En personskade kan både være en fysisk skade, men også psykiske skader er omfattet af loven.

Erhvervssygdom

Erhvervssygdomme inddeles i to forskellige kategorier. Enten kan man have pådraget sig en listesygdom eller ”anden sygdom”. Begge typer erhvervssygdomme kan medføre udbetaling af erstatning, men der er forskel i bevisbyrden for skadelidte.

Listesygdomme

Listesygdomme er en række sygdomme på en liste ”Erhvervssygdomsfortegnelsen”, som revideres årligt af erhvervssygdomsudvalget. Listen er ikke udtømmende, og derfor kan du som skadelidt alligevel i nogle tilfælde opnå erstatning. Du skal både have pådraget dig sygdommen og været udsat for påvirkningen, der har forårsaget skaden. Påvirkningen og sygdommen skal hænge sammen og være kendt i den medicinske forskning.
Det er din arbejdsgivers ansvarsforsikring, der skal bevise, at der ikke er tale om en listesygdom.

”Anden sygdom”

Såfremt du ikke har tilredt dig en listesygdom, så kan du måske stadig opnå erstatning. Her skal Erhvervssygdomsudvalget indstille til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at der er en overvejende sandsynlighed for, at der er tale om en erhvervsbetinget sygdom og dermed en arbejdsskade.
Her er det ikke din arbejdsgivers ansvarsforsikring, der har bevisbyrden, men derimod dig som skadelidt.

Ansvarsgrundlag

Ved arbejdsskader gælder et objektivt ansvar. Det betyder dermed også, at din arbejdsgiver skal tegne de lovpligtige forsikringer for sine arbejdstagere. Arbejdsgivers forsikringer skal både omfatte arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Har din arbejdsgiver ikke tegnet de lovpligtige forsikringer, så kan du stadig opnå erstatning via en statslig pulje.

Hvis skaden skal være dækket af arbejdsskadesikringsloven, skal tre grundlæggende betingelser være opfyldt:
Der skal være en aftale med en arbejdsgiver om at udføre en eller anden form for arbejde i Danmark. Det er dog ikke en betingelse, at arbejdet skal være lønnet.
Skaden skal ske, mens man arbejder.
Skaden skal skyldes arbejdet eller forholdene, som man har arbejdet under.

Der gælder særlige regler, når familiemedlemmer udfører arbejdsopgaver for sig. Her vil man sammenligne familiemedlemmets arbejdsopgaver med eventuelt øvrige ansattes, og om andre skulle udføre arbejdsopgaverne, hvis ikke familiemedlemmet udførte dem.

Som selvstændig er man som udgangspunkt ikke forsikret. Derfor er det vigtigt at selvstændige, der ønsker dækning i tilfælde af arbejdsskader opretter en arbejdsskadeforsikring for sig selv. Hvis man er ansat som lønmodtager i sin egen virksomhed, så er man omfattet af den tegnede arbejdsskadeforsikring på lige vilkår som de øvrige ansatte. Du kan med fordel kontakte en advokat, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har sikret dig tilstrækkeligt.

Anmeldelse af arbejdsskade

Din arbejdsgiver og læge har pligt til at anmelde arbejdsskader. Derudover kan andre også anmelde skaden, fx din fagforening. Derfor behøver du sjældent at anmelde skaden selv. Det er imidlertid vigtigt at sikre sig, at arbejdsskaden er anmeldt. Dette skyldes, at du som skadelidt kan miste retten til erstatning, hvis ikke skaden anmeldes inden, at fristen udløber.
En arbejdsskade skal som udgangspunkt anmeldes til din arbejdsgivers forsikringsselskab. Såfremt din arbejdsgiver ikke har tegnet de lovpligtige forsikringer, så anmeldes skaden direkte til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Frister

Der gælder en 1-årig anmeldelsesfrist for både arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Der er imidlertid forskel på, hvornår fristen begynder at løbe:

Arbejdsulykke:
Anmeldelsesfristen er 1 år fra, at arbejdsulykken er sket. Fristen løber dermed fra ulykkesdagen.

Erhvervssygdom:
Anmeldelse skal ske senest 1 år efter, at den skadelidte finder ud af, at sygdommen skyldes arbejdet. Fristen løber altså fra skadelidtes viden/burde viden om årsagen til sygdommen.

Overskridelse af fristen:
Overskrides anmeldelsesfristen, så risikerer den skadelidte at miste retten til erstatning, fordi skader anmeldt senere som udgangspunkt afvises.

Dispensation:
Der kan gives dispensation fra den 1-årige anmeldelsesfrist. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der afgør, om kravene til dispensation er opfyldt.

Erstatning efter arbejdsskadesikringsloven

Når du pådrager dig en arbejdsskade, så udmåles erstatningen til dig som udgangspunkt efter arbejdsskadesikringsloven. Denne giver ret til en række erstatninger og godtgørelser. Der gælder imidlertid en anden dækning end erstatning efter erstatningsansvarsloven, hvilket kan give anledning til differencekrav.
De følgende betingelser for erstatning relaterer sig til arbejdsskadesikringsloven.

Helbredsudgifter og andre tab

Helbredsudgifter dækker udgifter til bl.a. medicin, tandskader, kiropraktor, fysioterapi, psykolog, proteser m.v. Det er din arbejdsgivers ansvarsforsikring, der betaler udgifterne, såfremt du er berettiget hertil. Du skal derfor sende dine regninger og kvitteringer til din arbejdsgivers forsikringsselskab.

For at få dækket dine udgifter i forbindelse med en arbejdsskade, må udgifterne til behandling ikke stå i misforhold til skadefølgerne. Derudover kan forsikringsselskabet have særlige regler for dækning af helbredsudgifter, såfremt behandlingen sker længe efter skaden, eller der i forvejen er ydet mange behandlinger til den skadelidte. Du kan kontakte din arbejdsgivers forsikringsselskab, hvis du gerne vil vide mere om dækningen inden, du afholder udgifter til behandling.

Du kan få dækket dine faktisk afholdte udgifter til behandling, mens sagen forløber. Derudover kan du få et kapitaliseret beløb udbetalt, såfremt det dokumenteres, at du i fremtiden vil have udgifter til behandling.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan afgøre tvister om dækning af udgifter mellem forsikringsselskabet og skadelidte.

Varigt mén

Du kan få godtgørelse for varigt mén efter arbejdsskadesikringsloven. Dit varige mén skal være mindst 5 % før, at du kan opnå erstatning. Det er som udgangspunkt muligt at få godtgørelse for varigt mén op til 100 %, men undtagelsesvist kan godtgørelsen udgøre en méngrad op til 120 %.
I 2016 udgør godtgørelsen for varigt mén 8415 kr. pr. méngrad. Dette beløb skal ganges med den ménprocent, som du har pådraget dig.
Varigt mén gives kun, når der er tale om permanente gener.

Overgangsbeløb:
Hvis du mister din ægtefælle eller samlever, som følge af en arbejdsskade, kan du have ret til et overgangsgangsbeløb. Hertil stilles følgende betingelser:

Være gift på arbejdsskadetidspunktet.
Være gift i 2 år, hvis I først gifter jer efter arbejdsskaden indtræder.
Have levet i et ægteskabslignende parforhold i mindst to år før dødsfaldet.

Hvis den afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle eller samlever, kan overgangsbeløbet undtagelsesvist udbetales til en anden. Det kunne fx være et kortere samliv end to år, men der er fællesbørn i samlivet.

Tabt arbejdsfortjeneste

Arbejdsskadesikringsloven giver ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste. Dermed kan du som skadelidt alene opnå tabt arbejdsfortjeneste, hvis der er en ansvarlig skadevolder, som du kan rette dit krav imod.

Det er erstatningsansvarsloven, der giver skadelidte ret til tabt arbejdsfortjeneste. Her er der et krav om ansvarsgrundlag frem for arbejdsskadesikringslovens objektive ansvarsgrundlag. Hvis du er berettiget til erstatning efter erstatningsansvarsloven, kan du få tabt arbejdsfortjeneste for dit faktiske dokumenterbare tab, som du har lidt i den uarbejdsdygtige periode.

Svie og smerte

Du kan ikke opnå godtgørelse for svie og smerte efter arbejdsskadesikringslovens regelsæt. Du kan i stedet opnå godtgørelsen, såfremt der er en ansvarlig skadevolder. Hvis der er en ansvarlig skadevolder, kan du ydes godtgørelse efter erstatningsansvarsloven.

Godtgørelsen opgøres pr. dag. Taksten er 190 kr. pr. dag, hvor du er sygemeldt, eller hvor du har smerter og er underlagt en form for behandling, der giver dig ret til svie og smerte. Du kan maksimalt opnå 73.500 kr. i godtgørelse for svie og smerte.

Erhvervsevnetab

Hvis du i forbindelse med din arbejdsskade har lidt et varigt erhvervsevnetab på minimum 15 %, så er du som udgangspunkt berettiget til erstatning. Der beregnes erhvervsevnetabserstatning ud fra arbejdsskadesikringsloven i forbindelse med arbejdsskader. Såfremt der er en ansvarlig skadevolder, vil du være berettiget til erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Eftersom beregningen af erhvervsevnetabserstatning ikke er ens for de to ordninger, kan der være forskel på erstatningernes størrelse. Dette kan give anledning til differencekrav. Du bør tage kontakt til en advokat, hvis du er i tvivl om, hvad du har krav på.
Der kan i 2016 maksimalt opnås 8.834.500 kr. i erhvervsevnetabserstatning.

Forsørgertabserstatning

Hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle eller samlever, så kan denne have et krav på forsørgertabserstatning. Forsørgertabserstatning udbetales, hvis det skønnes, at ægtefællen/samleveren har brug herfor fx fordi den afdøde var den primære indtægtskilde, efterlader sig små børn og lignende.
Erstatningen udgør 30 % af den afdødes årsløn, og der er tale om en løbende ydelse i op til 10 år.

Forsørgertabserstatning til børn:
Børn som har mistet en forælder ved en arbejdsskade har som udgangspunkt ret til erstatning. Adoptivbørn kan ligeledes få erstatning, mens stedbørn ikke er berettigede.
Erstatningen udgør 10 % af afdødes årsløn og udbetales som en månedlig ydelse indtil barnet fylder 18 år. Pengene er beregnet til løbende forsørgelse, og derfor kan erstatningen ikke udbetales som et éngangsbeløb.
Erstatningen kan undtagelsesvist forlænges indtil barnet fylder 21 år.

Erstatning efter erstatningsansvarsloven

Hvis der er en ansvarlig skadevolder for den arbejdsskade, som du har pådraget dig, kan du som udgangspunkt få erstatning efter erstatningsansvarsloven.
Erstatningsansvarsloven giver ret til andre erstatningsposter end arbejdsskadesikringsloven. Derfor bør du altid rådføre dig med en advokat, således du får gjort krav på erstatning efter den rigtige lovgivning.

Differencekrav:
Hvis du er berettiget til erstatning efter to forskellige regelsæt, kan der opstå differencekrav. Et differencekrav er, at du har ret til en højere erstatning efter det ene regelsæt i forhold til det andet. Differencekravet udgør forskellen mellem den mindste og største erstatningsydelse.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Arbejdsskadestyrelsen har skiftet navn til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Når der er uenighed mellem dig som skadelidt og forsikringsselskabet om, hvad du skal have i erstatning, så indbringes arbejdsskadesagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forældelse og arbejdsskader

Arbejdsskader forældes som udgangspunkt efter 5 år, når erstatningsudbetalingen sker med hjemmel i arbejdsskadesikringsloven. Hvis du har krav på erstatning efter erstatningsansvarsloven er forældelsesfristen imidlertid i nogle tilfælde kun 3 år – hvis den ansvarlige skadevolder er en anden end din arbejdsgiver.

Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor skadelidte ved eller burde vide, at han har et krav. Der kan godt være forskellige forældelsestidspunkter i din erstatningssag, fordi varige skader ikke altid viser sig så hurtigt som krav på løbende ydelser fx tabt arbejdsfortjeneste.
Derudover er der en absolut 30-årig forældelsesfrist. Erhvervssygdomme kan i nogle tilfælde gøres gældende senere end 30 år efter påvirkningen, men der skal være tale om alvorlige skader.

Forældelsesfristerne er ændret flere gange, og derfor bør du altid rådføre dig med en advokat omkring forældelse af dit krav.

Genoptagelse og arbejdsskader

Der kan ske genoptagelse af tre forskellige hovedområder:

Genoptagelse af en tidligere afvist sag.
Genoptagelse af spørgsmålet om erstatning.
Genoptagelse grundet fejl eller mangler i forbindelse med afgørelsen.

Genoptagne sager kan ankes, hvis man er uenig i den nye afgørelse. Afvisning af en genoptagelse kan ligeledes ankes.
Hvis du ønsker at få genoptaget spørgsmålet om erstatning, så skal der være tale om en væsentlig forværring i din helbredstilstand. En advokat vil kunne rådgive dig om, hvorvidt genoptagelse er en mulighed.